Svensk ordbok 2009, webbversion
ä
`
rna
verb
~de ~t
ärn·ar
●
ämna
åld.
komm.
se
se
ämna 1
ärna V
sedan 1550
jfr fornsv.
arna
,
ärna
’utverka, förskaffa’; trol. samma ord som gotiska
airinon
’vara sändebud’