Svensk ordbok 2009, webbversion
un
`
dseende
substantiv
,
ingen
böjning
,
neutr.
und|se·ende
●
överseende
åld.
komm.
man måste ha undseende med barnens omogenhet
sedan 1793
till äldre sv.
undse
’överse’; ur lågty.
untsen
med samma betydelse