Svensk ordbok 2009, webbversion
understun
`
dom
adverb
under|stund·om
●
ibland
ngt högt.
tid.
han drabbades understundom av melankoli
sedan ca 1420
Bonaventuras Betraktelser
fornsv.
undirstundom
; av lågty.
understunden
med samma betydelse, med anslutning till
stundom