Svensk ordbok 2009, webbversion
täm
`
lig
adjektiv
~t
täm·lig
●
någorlunda stor
el. tillräcklig
mindre brukl.
utstr.
ett tämligt nöje
sedan 1592
jfr fornsv.
tämeliker
’tillbörlig’; av lågty.
temmelik
’passande’; besl. med
tämja