Svensk ordbok 2009, webbversion
tics
[
tik
´
s
]
substantiv
,
plur.
,
best.
plur.
~en
tics·en
●
ofrivilliga muskelryckningar
särsk. i ansiktet
med.
JFR
cohyponym
spasm
sedan 1885
av fra.
tic
med samma betydelse; av ljudhärmande urspr.