Svensk ordbok 2009, webbversion
supremati
´
substantiv
~n
suprem·atin
●
överhöghet
relig.
samh.
○
ibl. äv.
kvalitativ överlägsenhet
den amerikanska efterkrigsvetenskapens absoluta supremati
sedan 1839
bildn. till lat.
supre
´
mus
’överst’