Svensk ordbok 2009, webbversion
spi
`
la
verb
~de ~t
spil·ar
●
spjäla (fisk) för torkning
kokk.
spila ngt
sedan 1746
sv. dial.
spila
, till
spil
’spjäla; sticka’; besl. med
spett
,
1
spik
Subst.:
vbid1-336188
spilande
,
vbid2-336188
spilning