Svensk ordbok 2009, webbversion
1
sej
se
sig
2
sej
´
substantiv
~en ~ar
sej·en
●
gråsej
zool.
sedan 1611 (i formen
sejd
); formen
sej
1686
av no.
sei
,
seid
med samma betydelse; av omdiskuterat urspr.; ev. besl. med
sill