Svensk ordbok 2009, webbversion
repone
´
ra
verb
~de ~t
re·pon·er·ar
●
utföra reposition av
med.
reponera ngt
sedan 1690
av lat.
repo
´
nere
’lägga tillbaka’; jfr
ponera
Subst.:
vbid1-857940
reponerande
,
vbid2-857940
reponering
;
reposition