Svensk ordbok 2009, webbversion
renommé
substantiv
~et
el.
~t
re·nommé·et
●
(gott) rykte
sociol.
ha gott renommé
en konstnär med renommé
sedan 1633
av fra.
renommée
med samma betydelse, till
renommer
’åter nämna; lovorda’; jfr
nominera