Svensk ordbok 2009, webbversion
rebelle
´
ra
verb
~de ~t
re·bell·er·ar
●
göra uppror
mindre brukl.
komm.
samh.
rebellera (mot ngn/ngt/SATS)
sedan 1604
Subst.:
vbid1-293869
rebellerande
,
vbid2-293869
rebellering