Svensk ordbok 2009, webbversion
paleoce
´
n
substantiv
,
ingen
böjning
,
n-genus
paleo·cen
●
den äldsta epoken under tertiärtiden
ca 64–58 miljoner år före nutid
geol.
tid.
(under) paleocen
sedan 1907
till
paleo-
och grek.
kainos
´
’ny’