Svensk ordbok 2009, webbversion
o
`
vetandes
adjektiv
,
ingen
böjning
o|vet·and·es
●
vanligen med placering efter huvudordet
ovetande
ngt åld.
komm.
(ngn) ovetandes
sedan förra hälften av 1300-talet
Södermanna-Lagen
fornsv.
ovitandis