Svensk ordbok 2009, webbversion
oscillator
[
å∫ila
`
tor
ljust sj-ljud
]
substantiv
~n ~er
[-o
´
rer]
oscill·at·or·er
●
svängande kropp
särsk. fys.
fys.
○
spec. elektronik
anordning som genererar periodiska signaler
sedan 1895