Svensk ordbok 2009, webbversion
o
`
lycksfågel
substantiv
~n olycksfåglar
o·lycks|fågl·ar
●
person som ofta råkar ut för eller (ofrivilligt) ställer till olyckshändelser
vard.
psykol.
yrk.
JFR
cohyponym
olycksbarn 1
sedan 1715