Svensk ordbok 2009, webbversion
okeja
[
okej
`
a
el.
okej
´
a
]
verb
~de ~t
okej·ar
●
ge medgivande eller klartecken
komm.
han okejade att dotterns foto lades in på skolans sajt
okeja ngt/SATS
sedan 1993
Subst.:
vbid1-913137
okejande