Svensk ordbok 2009, webbversion
mortla
[
mort
`
-, mo
`
rt-
äv.
mårt
`
-
]
verb
~de ~t
mortl·ar
●
stöta med mortel
kokk.
mortla (ngt)
sedan 1609
Subst.:
vbid1-925620
mortlande
,
vbid2-925620
mortling