Svensk ordbok 2009, webbversion
moira
[
måj
´
-
]
substantiv
~n
,
plur.
moiror
el.
moirer
moir·an
●
endera av tre ödesgudinnor
i grekisk mytologi
litt.vet.
relig.
yrk.
JFR
cohyponym
norna 1
cohyponym
parce
sedan 1818
av grek.
moi
´
ra
’del; andel; öde’