Svensk ordbok 2009, webbversion
mioce
´
n
substantiv
,
ingen
böjning
,
n-genus
mio·cen
●
den näst yngsta epoken under tertiärtiden
ca 23-5 miljoner år före nutid
tid.
(under) miocen
sedan 1857
till grek.
mei
´
on
’mindre’ och
kainos
´
’ny’