Svensk ordbok 2009, webbversion
kräpp
`
a
verb
~de ~t
kräpp·ar
●
krusa
tyg el. papper
af.
kräppat toalettpapper
kräppa ngt
sedan 1855
Subst.:
vbid1-219693
kräppande
,
vbid2-219693
kräppning