Svensk ordbok 2009, webbversion
krä
`
ka
verb
kräkte kräkt
,
pres.
kräker
kräk·er
●
ibl. med partikeln
upp
kräkas
med.
kräka (upp ngt)
sedan 1697
Subst.:
vbid1-911723
kräkande
,
kräkning