Svensk ordbok 2009, webbversion
krumbuk
´
ta
verb
~de ~t
krum|bukt·ar
●
göra krumbukter
komm.
han låg på golvet och krumbuktade med armar och ben
krumbukta
sedan 1843
Subst.:
vbid1-219054
krumbuktande
,
vbid2-219054
krumbuktning