Svensk ordbok 2009, webbversion
kre
´
ditor
substantiv
~n ~er
[-o
´
rer]
kred·it·or·er
●
vanligen plur.
fordringsägare
ekon.
yrk.
betala sina kreditorer
sedan 1559
av lat.
cre
´
ditor
’långivare’; jfr
1
kredit