Svensk ordbok 2009, webbversion
konvoje
´
ra
verb
~de ~t
konvoj·er·ar
●
åtfölja som (sjömilitär) eskort
mil.
sjö.
handelsfartyget konvojerades av en jagare
konvojera ngt
sedan 1560
Subst.:
vbid1-214868
konvojerande
,
vbid2-214868
konvojering