Svensk ordbok 2009, webbversion
konfity
´
rer
substantiv
,
plur.
kon·fit·yr·er
●
konfektyrer
kokk.
sedan 1680
av fra.
confiture
’sylt; sötsaker’; ur lat.
confic
´
ere
’bereda; förfärdiga’; jfr
konfekt
,
konfektyrer