Svensk ordbok 2009, webbversion
klam
`
ra
verb
~de ~t
klamr·ar
●
häfta med klammer
mindre brukl.
hush.
se
se
klammer 3
klamra ngt
sedan 1922
Subst.:
vbid1-206963
klamrande
,
vbid2-206963
klamring