Svensk ordbok 2009, webbversion
kimm
`
a
verb
~de ~t
kimm·ar
●
klämta
ngt åld.
Noll
kimma
sedan 1850
av eng.
chime
med samma betydelse; besl. med
cymbal
Subst.:
vbid1-206397
kimmande
,
vbid2-206397
kimning