Svensk ordbok 2009, webbversion
kari
´
ter
substantiv
,
plur.
kar·it·er
●
behagets gudinnor
sag.
yrk.
sedan 1802
av grek.
khar
´
ites
med samma betydelse, eg. plur. av
khar
´
is
’behag; gunst’; jfr
karisma