Svensk ordbok 2009, webbversion
jolta
[
jål
`
-
]
verb
~de ~t
jolt·ar
●
prata eller göra dumheter
vard.; ngt åld.
komm.
jolta (med ngn/ngt)
sedan 1900
trol. ljudhärmande och besl. med
jollra
Subst.:
vbid1-198672
joltande
;
vbid2-198672
jolt