Svensk ordbok 2009, webbversion
inventarier
[
-ta
`
-
äv.
-ta
´
-
]
substantiv
,
plur.
in·vent·ari·er
●
lös egendom
ekon.
hush.
JFR
cohyponym
effekt 3
cohyponym
persedel
husets utrustning och inventarier
sedan 1831
Beträffande formen
*inventarie
, se stilruta för
seminarium
.