Svensk ordbok 2009, webbversion
inhibe
´
ra
verb
~de ~t
in·hib·er·ar
●
förklara inställd
Noll
festen har inhiberats
inhibera ngt
sedan 1753
av lat.
inhibe
´
re
’hålla igen; förhindra’; jfr
prohibitiv
Subst.:
vbid1-193390
inhiberande
,
vbid2-193390
inhibering