Svensk ordbok 2009, webbversion
hy
`
ende
substantiv
~t ~n
hy·end·et
●
kudde
åld.
komm.
sedan mitten av 1300-talet
Östgöta-Lagen
fornsv.
höghinde
,
hyghynde
; till ett adj. motsvarande isl.
hœ’’gr
’bekväm’; jfr
1
höger