Svensk ordbok 2009, webbversion
grubb
`
a
substantiv
~n grubbor
grubb·an
●
grop eller sänka
provins.
form.
geogr.
sedan 1751
sv. dial.
grubba
; jfr lågty.
grübb
’litet avloppsdike’, eng.
grub
’gräva’