Svensk ordbok 2009, webbversion
gelea
[
∫ele
´
a
äv.
∫ele
`
a
]
verb
~de ~t
gele·ar
●
vanligen refl. el. perf. part.
bilda gelé
kokk.
marmeladen ville inte gelea (sig) eftersom bären var för mogna
gelea (sig)
sedan 1892
Subst.:
vbid1-168064
geleande