Svensk ordbok 2009, webbversion
förargelseklippa
[
-ar
`
j-
]
substantiv
~n förargelseklippor
för·arg·else|klipp·an
●
orsak till förargelse
åld.; urspr. bibl.
psykol.
sedan 1526
efter grek.
pet
´
ra
skandal
´
ou
’stötesten’