Svensk ordbok 2009, webbversion
fä
`
rdmedel
substantiv
färdmedlet
,
plur.
~
,
best.
plur.
färdmedlen
färd|medl·et
●
medel för transport av personer
särsk. om reguljära medel
formellt
trafik.
allmänna färdmedel
kollektiva färdmedel
sedan 1894