Svensk ordbok 2009, webbversion
brä
`
ma
verb
~de ~t
bräm·ar
●
vanligen perf. part.
förse med bräm
kläd.
en brämad mantel
bräma ngt
sedan 1538
Subst.:
vbid1-126756
brämande
,
vbid2-126756
brämning