Svensk ordbok 2009, webbversion
bran
`
dbefäl
substantiv
~et
,
plur.
~
,
best.
plur.
~en
brand|be·fäl·et
●
person(er) med ledande uppgifter i brandstyrka
admin.
samh.
yrk.
vakthavande brandbefäl
sedan 1797