Svensk ordbok 2009, webbversion
bespej
´
a
verb
~de ~t
be·spej·ar
●
iaktta i hemlighet
mindre brukl.
psykol.
bespeja ngn/ngt
sedan 1430–50
Konung Alexander
fornsv.
bespeia
Subst.:
vbid1-117319
bespejande