Svensk ordbok 2009, webbversion
bandolä
´
r
substantiv
~et
,
plur.
~
,
best.
plur.
~en
bandol·är·et
●
bantlär
histor.
mil.
sedan 1622
av fra.
bandolière
med samma betydelse, till
banderole
i bet. ’gevärsrem’; jfr
banderoll